Farvel. Vi ses igen - om 18 dage!
Dag 1: Samsø - Vejle (60 km.)
Kære Dagbog
Endelig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Mor, far og Magnus fulgte mig ned til
7.10 færgen i Sælvig. Det var ret trist at stå at vinke oppe fra dækket.
Forældrene vinker farvel. Forventningsfulde - og en anelse
bekymrede: Kan børnene klare det???
Farvel. Vi ses igen - om 18 dage!
Samsø Linjen havde dækket op til os med gratis
rundstykker, te, kaffe og juice. Virkelig flot. Tak!
Stemningen var dog helt i top da vi cyklede fra borde: Nu skulle vi bare ud at cykle!
Efter 20 km. næsten ned af bakke kom vi til Sondrup, hvor vi holdt vores første pause på en græsplæne tæt ved en kirke. Her kunne vi få fyldt vores drikkedunke, for det var nødvendigt i den stegende hede.
Strålende sol og ingen vind. Den perfekte start for en
cykeltur. Bortset måske lige fra at nogle skal på toilettet...
Vi sang, pjattede, snakkede, hørte musik og svedte de næste 25 km. Peter var
lidt hård, for efter 17 km. i heden havde vi brug for en pause, men nej: Vi
skulle 8 km. op af bakke, inden vi fik en pause. Puha... det var hårdt!!!
Efter pausen gik de sidste 14 km. nemt til campingpladsen i Vejle. Vi havde kørt 60 km. Alt i alt gik turen meget efter forventningerne, bortset fra at gud hvor var cyklerne tunge med at den oppakning, så det betød også at benene syrede ret godt til op af bakkerne - av, av!
Første dags camping er nået. Efter en tur i Vejle Fjord
og efterfølgende aftensmad begynder solen at dale og skyggerne bliver lange
Da vi havde slået teltet op og fået pakket ud, sagde Peter, at han havde fået af vide, at der skulle være en strand 500 m. herfra. Men den såkaldte strand var snarere tang og grumset vand. Ad! Men vi kunne se en anden strand længere ude, så vi bagav os derud. Da vi endelig kom derhen viste det sig, at vandet var enormt grumset, og bunden var mudder, muslinger og tang. Det var ikke så fedt.
Efter en knap så lækker dukkert gik vi den lange vej tilbage
for at få et dejligt koldt bad!
Vi var helt smadrede, så derefter lagde vi os ud på vores soveposer i solen og
lå og læste indtil vi skulle spise aftensmad. Vi fik pasta med kødsovs. Det
var dejligt med noget mad!
Dagbogsskriveri ledsaget af slik og sodavand: En værdig
afslutning på cykelturens første dag
Dag 2: Vejle - Haderslev (81 km.)
Kære Dagbog.
Puha. I dag var det godt nok hårdt. Solen bagte hele dagen lige fra vi stod op kl. 8.30 til vi kom til campingpladsen 19.50. Jeg følte bare vi kørte i uendeligheder uden at komme nogen steder.
De første kilometer var op og ned ad bakke - men vi overlevede. Efter 55 km. i varme med vart vand var jeg færdig. Mine hænder rystede, mit hoved dunkede og benene sagde stop! Men heldigvis var der en campingplads, hvor vi kunne få lov til at slappe af en halv times tid. Det var bare skønt! Vi plaskede lidt med vand og snakkede med en ret sjov papegøje. Især Mia var god til at charme sig ind hos den. Det var hylende morsomt!
Mia får gode råd af en meget snaksaglig papegøje ( det
er Mia til højre )
Nu havde vi "kun" 23 km. tilbage før vi var ved campingpladsen. Nogle tog et sprinterhold, men jeg tog det stille og rolige hold med mange pauser. Den første pause vi fik på dette hold gav Peter en is - det var dejligt. Lidt efter overhalede vi sprinterholdet, fordi det havde en punktering. Vi tog det stille og roligt, men kom alligevel først i mål!
Så er der "kun" 5 km. tilbage inden
campingpladsen burde dukke op...
Endelig - efter 81 km. - kunne vi slå teltene op, spise og få vores velfortjente bad.
Efter 81 km. smager maden RIGTIG godt!
Dag 3: Haderslev - Kruså (78 km.)
Kære Dagbog
Cykelturen i dag var hård ved min krop. Skulderen var helt gal og benene var stadig trætte efter den 78 km. lange tur i går.
Det var 30 grader i dag, så vi fik drukket en masse vand. Jeg tror jeg drak omkring 5 liter på de sidste 54 km. til Kollund Camping ( tæt ved grænsen ).
30 grader samt endeløse bakker. Der svedes igennem! Her er
det Jacques og Rose der kæmper
Varmen gjorde det nødvendigt med mange små pauser. Helst hvor det var muligt
at blive afkølet
Ejeren af Kollund Campingplads var meget striks. Fx var der smidt toiletpapir på toilettet, og han påstod at det var os!!!
Dagens ret : Chili con carne. Netop denne ret besidder den egenskab at smage betydelig bedre end den ser ud.
Et faktum, som Louise hårdnakket nægter at tro på!
Der var lidt fnidder mellem nogle af pigerne, og nogle var kede af det og havde ikke lyst til at være her. Men efter en pigesnak var det fjing fjong igen. På campingpladsen var der også en bålplads, så vi tændte et bål. Det var pisse hyggeligt!
Natten indtages med bål og hyggesnak
Dag 4: Kruså - Schleswig (52 km.)
Kære Dagbog
I dag har det bare kørt derudaf. Det var lidt overskyet, og bakkerne var ikke så hårde, så de første 52 km. i Tyskland var bare en leg.
Den første grænse overskrides: Tyskland er lige foran os!
Man passerer ikke en grænsehandel uden en tilbundsgående
inspektion af vareudvalget!
Louise og jeg kørte det meste af dagen sammen og snakkede. Det var rigtigt hyggeligt.
Da vi nåede frem til campingpladsen var Ulla, Tove, August og Ida kommet med aftensmad, så vi spiste skøn lasagne efter et dejligt varmt bad. Så nu sidder jeg her: mæt, ren og veltilpas og skriver dagbog!
En stor portion lasagne til alle. Uhm.
Ulla og Tove bør straks udnævnes til "de vejfarendes skytsengle"!
Dag 5: Schleswig - Peissen (60 km.)
Kære Dagbog
Da vi vågnede i dag støvregnede det, så det var hårdt at pakke teltet sammen.
Støvregn og tåge kl. 5 om morgenen
Det er begyndt at blive lettere at cykle: benene er ved at vænne sig til det - og hovedet med.
I dag var der heller ikke så mange bakker - så det gjorde det jo heller ikke værre.
Vi kørte fra Schleswig til Peissen, som ligger lidt uden ofr Itzehoe, så vi har kørt omkring 60 km. i dag.
For at komme over en tysk flod måtte vi tage en elevator
10 meter ned, køre gennem en tunnel og derefter tage en elevator op igen.
Besværligt - på den sjove måde...
Vi bor på en gård med nogle rigtig søde mennesker, der gav os lov til at låne deres pool. Det var bare lykken efter en lang svedig cykeltur.
Solskin og en dejlig swimmingpool! Sådan ser paradis ud
efter en lang dag på cyklen!
Marlene, Andreas og Troels dypper snablerne i det
forfriskende element
Ulla har endnu en gang lavet en forrygende middag med brownies til dessert - mmm, lækkert!
Vi har endelig fået lavet en soveplan - jeg kom selvfølgelig til at lave den, selvom jeg havde besluttet, at de andre måtte lave den, fordi det altid er mig. Nå, ja, men pyt skidt!
Anna har fået et mærkeligt insektbid under armen
En af pigerne er stadig lidt nede, men jeg håber virkelig ikke at nogen tager hjem!
Dag 6: Peissen - Kollmar ( 65 km.)
Kære Dagbog
I dag er det fredag den 13. Behøver jeg sige mere?
Det havde regnet hele natten, og det regnede stadig da vi slog
øjnene op. Det viste sig at vores telt var utæt, så alt var vådt ( og det
meste af mit tøj var blevet vasket i går, men der var ingen tørrerumbler, så
det hang på tørresnoren. Skønt!!! ).
Anna havde stadig ondt i armen efter sit insektbid hun fik i går. Hendes nakke,
skulder og arm var i krampe. Ulla var der heldigvis, så de tog til lægen.
Vi andre cyklede videre. Solen var kommet lidt frem, men det småregnede lidt her og der på vejen til Itzehoe. På vej ud af Itzehoe punkterede Louise. Mens Bo stod og lappede cyklen begyndte det ikke kun at regne, men at STYRTE ned. Nu var vi for alvor våde. Mens de lappede Louises cykel færdig ringede Ulla til mig og sagde at de ville beholde Anna på sygehuset for "forvirring i kredsløbet". Nu kunne jeg ikke klare mere: Vi stod i øs-regnvejr, Anna var indlagt og jeg kunne ikke komme og besøge hende og holde hende i hånden - det var forfærdeligt.
Vi måtte køre til en campingplads10 km. den gale vej, fordi alt andet var optaget. Vi var nu pludselig 50 km. bagud i planen.
Anna havde en kabine til teltet, så vi manglede en soveplads. Men Bo og James var så søde at udlåne deres telt og bløde luftmadras!
Som det ses, så blev det Louise, Sofie og Julie, der fik
lov til at låne Bo og James' luksus-telt samt tilhørende supermadras. Og jo:
De sov godt den nat, de piger!
Dag 7: Kollmar - Wendel (80 km.)
Kære Dagbog
Alting så meget lysere ud da jeg vågnede - heldigvis. Vi skulle køre 10 km tilbage ( som vi var kørt for at få en campingplads ) for at komme med færgen over Elben. Vi kørte på en cykelsti, hvor der gik får, så der var fyldt med fårelort på cyklerne - klamt! Endelig nåede vi færgen, der skulle sejle os over Elben.
Færgen, som ses i baggrunden, sejlede en hyggelig lille tur
på 20 minutter
Jeg snakkede meget med Rose på den tur - det var rigtig hyggeligt. Hun er en sød pige, når man lige bryder isen!
Efter en 80 km. lang cykeltur var vi på campingpladsen "Silbersee Camping".
Vi gik i bad efter at have sat teltet op, som stadig manglede en kabine. Mia sov ved Bo og James fordi hun havde ondt i maven.
Louses og mit tøj var så rodet i taskerne, at vi besluttede at prøve at rydde op i dem. Vi gik op på toilettet for der var lys. Jeg nåede lige at blive færdig da der kom en dame og snakkede og skældte ud, åbnede døren og pegede. Hun tog mig oven i købet i armen - virkelig mærkelig kvindemenneske. Hun var ikke engang ejeren!
Aftensmad: Der grilles kæmpebøffer og koges pasta
Dag 8: Wendel - Bösel Camping ( 126 km.)
Kære Dagbog
I morges vågnede Mia med endnu større mavesmerter. Vi var langt bagefter planen, så vi havde travlt. Peter sagde bare at det hjælper at komme op på cyklen. Mig og Fie kørte og snakkede og jokede lidt med, at hvis vi kørte i det her tempo og ville nå frem til campingpladsen, så var vi første fremme klokken halv et i nat. Peter grinte lidt og sagde at vi skulle tage det roligt!
Der var ingen morgenmad på campingpladsen, så vi spiste morgenmad på et pizzaria. De var rigtige søde - de hentede morgenbrød og smurte dem. Vi havde ikke fået andet end rugbrød de sidste par dage ( - her må jeg lige bryde ind: Se venligst billedet ovenover! Mvh: Peter ;o) ), så vi blev helt vilde da der var pizza i syne - selvfølgelig spiste vi pizza til morgenmad. Puha, det var klamt nu når jeg tænker tilbage på det!
Mias mave gjorde mere og mere ondt, så da vi kom til en by blev de nødt til at tage til en læge. Vi ventede ude foran et apotek, imens Mia og Jacques var til læge. Vi fik at vide, at Mia ikke kunne cykle med de næste par dage. Ulla redder os endnu engang da Mia kunne køre med dem. Det var heldigt.
Jeg var rigtig træt den dag, men ellers var alt fint. 10 km. udenfor Oldenburg væddede Laurids og jeg om hvor langt vi skulle cykle i dag. Laurids sagde 100 km. og jeg sagde 125 km. På dét tidspunkt havde vi kørt omkring 80 km!
I Oldenburg spiste vi aftensmad på McDonalds - det var ret sjovt!
McDonalds - nok verdens sjoveste spisested!
Det begyndte efterhånden at blive mørkt, så vi måtte frem med lygterne og hjelmene. Vi havde på det tidspunkt cyklet omkring de 105 km. Peter syntes det var for lidt farligt at cykle videre, da der var et par stykker, der ikke havde lys på. Men vi ville cykle videre, for at komme til Holland dagen efter som planlagt. Peter gav sig til sidst da de manglende lygter og lys blev hevet frem fra cykeltaskerne. Det var rigtig hyggeligt at cykle i mørket!
Da vi endelig nåede campingpladsen 12.30 om natten, var det bare hurtigt op med teltet og i seng. Men Louise, Sofie og jeg var blevet så overtrætte at vi bare lå og grinede - vi sov i samme kabine!
Dag 9: Bösel - Emmen ( 105 km.)
Kære Dagbog
Vi blev vækket af Peter og Jacques, som var totalt morgenfriske - pænt træls!
Anna skulle cykle med os i dag, men kunne ikke finde vejen, så hun kom på senere i en større by, der hed Werlte. Det var nok også meget heldigt for det regnede hele formiddagen - æv, æv!
På dagens cykeltur blev der også tid til et kort besøg
på et tysk gademarked
Da vi kom til Werlte blev vejret godt igen - heldigvis. Det var skønt at se Anna igen. Vi cyklede og cyklede for vi ville bare nå til Holland. Og det gjorde vi - JUBII.
Alle vi mødte i Holland var enormt søde: Viste vej, snakkede og smilede til os. For eksempel da vi kom til campingpladsen efter 105 km. kunne vi ikke sætte vores telt op, fordi vi havde mistet sådan en dims, der hængter teltstængerne sammen. Heldigvis var der nogle enormt søde hollændere der lige fiksede noget sammen, så vi kunne få sat vores telt op! Sofie, Louise, Anna, Bo og James og jeg sad og snakkede og pjattede lidt. Men vi blev bedt om at gå i seng, så det gjorde vi!
Dag 10: Emmen - Emmen (0 km.)
I dag havde vi fået lov til at sove "længe" for vi havde cykelpause. Det var bare herligt!
Efter morgenmaden fik vi lov til at gå ned og shoppe: Jeg fik købt mig en fed skjorte og et par gymnastiksko, he, he... Vi skulle være tilbage kl. 14.00 fordi vi skulle i zoologisk have.
Andreas har sat sig ved siden af verdens mindste giraf
Diane øver sig i at være elefant
Der var sådan nogle kørestole, som Mia kunne sidde i fordi hun stadig havde ondt i maven. Det var ret sjovt, fordi der kom en mongol hen til hende og sagde "hej" fordi Mia også var "handicappet. Det var hylende morsomt.
Tiger på spring...
Efter zoologisk have fik vi lov til at komme i sådan et tropisk badeland, som lå lige ved siden af compingpladsen. I badelandet var der en rigtig sjov rutsjebane, bølgevand, plader m.m.
Vandlandet - eller i hvert fald noget af det. Den
madike-hvide farve på personerne i forgrunden afslører, at de ikke tilhører
eliten af de durkdrevne, solsvedne friskolecykelister!
Anna, Mia og Jacques havde lavet dejlig mad da vi kom tilbage fra badelandet - SKØNT!
Ulla, Tove og børnene tog hjem efter at have fulgt os
gennem Tyskland. Tak for den store hjælp!
Dag 11: Emmen - Ommen (66 km.)
Kære Dagbog
Dagen i dag startede fint, stod stille og roligt op, pakkede teltet sammen o.s.v.
På farten igen - langs de endeløse hollandske kanaler.
Bemærk Troels, der ligger ude i overhalingsbanen. Under hele turen ventede han
hver dag kun på en passende lejlighed til at gå i udbrud. Et øjebliks
uopmærksomehd, og han var straks tre kilometer foran alle os andre.
Respektindgydende!
Vi skulle have været i en forlystelsespark, men efter ca. 25 km. fik Louise meget voldsomme mavesmerter. Det var så slemt, at der kom en ambulance og hentede hende. Hun blev kørt til en lokal læge, som kiggede på hende.
Louise køres hen til lægen af to venlige ambulancefolk.
Anna ( og Jacques ) følger Louise mens vi andre bliver tilbage og beder til at
det ikke er noget alvorligt
Hun kom tilbage senere på dagen, men havde stadig ondt, så vi må bare passe ekstra godt på hende. Fordi vi havde ventet det meste af dagen i en lille by ( på Louise ) nåede vi ikke forlystelsesparken - med det er lige meget! Vi kom først videre ved 18 tiden, og kunne ikke finde campingpladsen, så det nåede endnu engang at blive mørkt. Men ikke nok med det: Det betyndte at lyne og tordne. Vi blev alle gennemblødte og kolde og lige inden campingpladsen styrtede jeg. Cyklen gled under mig. Anna nåede ikke at bremse, så hun fløj hen over mig. Der skete ikke noget med Anna, og jeg fik kun et par hudafskrabninger, men hele min oppakning faldt af, og den ene taske gik i stykker. Og min cykel blev helt skæv - sikke noget Lort!
Heldigvis fik vi lov til at sove i vaskerummet. Det er længe siden det har været så dejligt at få et varmt bad.
Den hærgende horde af samske cykel-fundamentalister ses
her under belejringen af et ubevogtet vaskerum
Louise har det meget bedre, og vi er i gang med at tørretumble alt det våde, så nu er vi snart klar til at sove!
Dag 12: Ommen - Ommen (0 km.)
Vågnede i vaskerummet. Havde sovet rigtig dårligt, så humøret var ikke helt i top.
Vi gjorde os klar til at tage i tivoli, men kom rimelig sent af sted fordi teltene først skulle op og det regnede og blæste. Louise havde det lidt bedre, men stadig lidt kvalme, men det bliver bedre og bedre med hende - heldigvis. Vi havde lidt over to timer i tivoli - det var ret sjovt.
Navnet på dette forlystelsessted er "Slagharen". Det lyder dumt,
men er det ikke, - med mindre man afskyr pariserhjul, rutsjebaner, karuseller,
svævebaner, badeland, 60 meter frit fald, og alskens boder
Og ikke mindst: spejlkabinettet!
iiiaaaa....
...og så lige hen foran spejlet igen
Jamen, det ER altså sjovt!
Vi prøvede en rutsjebane med loop to gange - men var ret trætte efter i går, så mange sov på vej tilbage i bussen. Nu skal vi snart til at spise. Svensk pølseret - føj, hvor klamt!
Dag 13: Ommen - Heino (35 km.)
Kære Dagbog
Da vi blev vækket i morges småregnede og blæste det. Vi spiste morgenmad og nåede lige at blive færdige, før det begyndte at styrte ned. Vi søgte ly i vaskerummet indtil det værste var ovre, fik pakket soveposer, liggeunderlag og telt ind i plasticposer! Vi måtte jo ud i det. Det regnede i byger det meste af dagen, men til sidst var der ikke nogen ende i regnen, og Rose havde det skidt. Mia og Louise var heller ikke på toppen, så vi fandt en campingplads for unge. De havde "desværre" ingen teltpladser, så vi fik et hus - det var bare rigtigt fedt, lige hvad vi havde brug for efter en uge med regn i et utæt telt.
Vores villa, der husede os og gav os ly for regnen i to dage
Der er både diskotek, indendørs swimmingpool og biograf - SKØNT!
Vi spiste aftensmad i en stor spisesal/restaurant. Om aftenen tog vi på diskotek. Det var ret sjovt, vi dansede og dansede...
Dag 14: Heino - Henino (O km.)
Kære Dagbog
Vi blev vækket for vi skulle op og spise inden vi skulle af sted. Efter morgenmaden besluttede Peter og Jacques at vi kunne blive fordi det stadig regnede - det var den bedste nyhed længe.
Morgenmad i restauranten. Alle fik gentagne gange at vide, at
nutella og peanutbutter ikke er godt at spise sig mæt i. Eleverne udviste stor
selvstændighedstrang ved fuldstændig at ignorere formaningerne
Anna og Sofie gik på hovedet i seng i gen, mens Louise og jeg gik ned for at købe postkort og frimærker og sad og skrev dem. Det var skidehyggeligt!
Dagen gik stille og roligt, ringede hjem og snakkede lidt med dem derhjemme, drak te, skrev dagbog o.s.v...
Senere på dagen cyklede vi ind til Heino by, for der var en stor byfest i gang.
Andreas og Jacques overvejer at byde på denne fikse
rebslager-maskine
Rumvæsner dukker pludselig op midt i byfesten. Flot, sjovt
og en lille smule skræmmende...
Om aftenen shinede vi os op til at gå på diskotek. Mia var stadig dårlig, så jeg blev lidt ved hende og drak te, for jeg syntes det var ret synd, hvis hun skulle være mutters alene i huset. Senere på aftenen gik vi ned på diskotektet.
De vindbidte ansigter shines op til aftenens disotek!
Diskoteket var skideskægt - der var nemlig propfyldt med en masse festlige hollændere, som vi dansede lidt med. Vi skulle desværre være hjemme kl. 12.00, ellers kunne vi nok have danset hele natten.
Dag 15: Heino - Hooge Bijssel (45 km.)
Kære Dagbog
Øv, dagen i dag var dagen hvor vi skulle forlade vores elskede Heino Summercamp - og ikke mindst sengene!
Efter morgenmaden cyklede vi. Jeg var rigtig træt. Jeg kunne næsten ikke holde øjnene åbne mens jeg cyklede. Da vi nåede Heerde skulle vi spise frokost - men alle supermarkeder var lukkede fordi det søndag, så vi spiste på en café. Mens vi ventede på maden faldt jeg simpelthen i søvn - det gjorde Anna heldigvis også!
En meget drilagtig Jacques har svært ved at koncentrere
sig om sin sandwich. ( Skammeligt at se en tidligere friskolelev være drevet
så langt væk skolens dyder og moralkodeks! )
Da vi cyklede videre efter en god sandwich og en kop varm kakao kunne jeg holde øjnen oppe igen, men var dog så træt, at da vi nåede campingpladsen og havde slået telt op, måtte jeg ligge mig til at sove igen på min sovepose ude i solen - det var skønt!
Vi skulle egentlig have været i "Dolfinarium", og have mødt Jauk der ( Jauk er en hollands dreng, der har gået i klassen før jeg kom ). Vi besluttede at tage i delfinariet i morgen i stedet for, og så kunne Jauk komme og sove og cykle med i delfinariet i morgen - perfekt!
Jauk ( yderst til venstre ) dukker op til alles glæde.
Godt at se dig igen, Jauk!
Efter en god lur sad vi alle og hyggede indtil vi skulle spise. Anna og jeg gik i bad efter aftensmaden. Det var rigtig hyggeligt.
På grund af sin dårlige opførsel ( se billedet ovenover
), så har Jacques fået til opgave at lave aftensmad ( til alle 17
personer ) på sit lille Tragia-stormkøkken. Andreas lader som om han hjælper
til, men i virkeligheden prøver han at puste flammen ud.
Dag 16: Hooge Bijssel - Hardervijk (30 km.)
Kære Dagbog
I dag kunne ingen af os vågne. Ikke fordi vi plejer at kunne
det, men i dag var det ekstra slemt. Det var Mia der opdagede at de andre var
ved at pakke telt sammen, og vi var ikke engang stået op endnu. Vi spurgte
selvfølgelig hvorfor de andre ikke havde vækket os, med det havde de forsøgt
et utal af gange - ups! Vi nåede at få pakket og gjort os klar nogenlunde på
samme tid som de andre - hi, hi.
Vi kørte ca. 15 km, så ankom vi til delfinariet. Delfin-showet var rigtig
flot.
Lige som os andre venter Andreas spændt på at
delfin-showet skal starte. Da der var meget mørkt i hallen, blev billederne fra
showet desværre ikke gode...
Laurids foran sælernes boplads. Alle sælerne forsvandt
mærkeligt nok da Laurids kom
Vi havde ikke så megen tid til de andre dyr. Jauk blev hentet efter delfinariet - og vi cyklede videre til den campingplads vi skulle sovernatte på. Vi nåede lige at slå teltene op iden det begyndte at regne.
Nogle gange kan man med fordel rettet blikket opad!
Langsomt daler solen ned
I horisonten ses "Flevoland", der for 70 år siden ikke var andet end havbund,
men altså nu er inddæmmet land!
Dag 17: Hardervijk - Amsterdam (78 km.)
Kære Dagbog
Vi cyklede de første 15 km. på et dige i modvind - det var kedeligt og hårdt, så Peter gav varm kakao i den første by - lækkert!
En kop varm kakao i en lille hyggelig fiskerby. Nu er der
kun 30 km. til Amterdam!
Vi cyklede videre på frisk energi. Jeg snakkede lidt med Mia - det var hyggeligt. Næste pause holdt vi ved en tank, men der kunne vi ikke få noget at spise, så det blev et kort stop. Vi kunne ikke rigtig finde noget at spise, så da vi endelig fandt en by med et supermarked var vi alle hundesultne ( men det er vi efterhånden ved at vænne os til ), men ikke nok med det: Det begyndte at lyne og tordne, så vi måtte såt og vente inden i supermarkedet indtil den værste regn var over.
Jo nærmere vi kom Amsterdam jo mere voldsomme og
uberegnlige blev tordenbygerne. Her har Julie og Natasha fundet ly for under de
udspændte presseninger. Alle andre var trukket ind i et velassorteret
supermarked
Vi nåede lige at spise vores mad på parkeringspladsen inden
det begyndte at regne igen. Vi søgte ly i en cafe og Peter gav endnu en engang
en kop kakao - herligt!
Regnen gik over, og vi cyklede videre. Endelig nåede vi AMSTERDAM!
Det tog ret lang tid at finde vores hotel - jaa: Vi skulle nemlig sove på hotel, fordi det blev ved med at regne, tordne og lyne - vidunderligt! Vi fik først mad klokken 22.30, og vi måtte kun tage en skive brød - jeg ved ikke om han prøver at sulte os?
Dag 18: Amsterdam - Amsterdam (0 km.)
Vi startede dagen med en kanalrundfart. Vi faldt i søvn, men vågnede straks op igen da vi fik at vide, at vi måtte gøre hvad vi ville. Vi skulle bage være tilbage på hotellet kl. 17.30.
Først gik vi sammen alle tøserne, men blev hurtigt splittet op pga. forskellige interesser. Det endte med, at jeg kun gik med Louise, for hun skulle også finde gaver til sine søskende. Det hyggede vi os gevaldigt med. Amsterdam er en fantastisk shoppe-by, og der er en masse spændende ting at kigge på. Det var nemt at finde tilbage til hotellet, fordi vi havde bidt så meget mærke i butikkerne, husene og gaderne på vej hen til kanalrundfarten.
Kanalrundfart i Amsterdam: Her har vi "Nemo" - et udstilingscenter for videnskab og
teknologi
Faktisk er der ikke noget så spændende og oplivende som
netop en kanalrundfart!
Vi var tilbage på hotellet 17.20 og nåede lige at skifte til de nyindkøbte cowboybukser. Og så afsted til Anne Frank Museet. Det var rigtig godt lavet - jeg fik gåsehud flere gange, og en dame foran mig begndte at græde!
På vej til Anne Frank Museet
Efter Anna Frank skulle vi ud at spise. Det begyndte selvfølgelig at regne på vej hen til restauranten. Efter en dejlig pizza gik alle andre end Anna og jeg tilbage til hotellet, for vi havde fået lov til at gå hen til Annas gamle husbåd. Anna havde boet på denne husbåd da hun var 5 år. Han var dengang meget sammen med damen, der ejede båden. Det var ret spændende om de kunne kende hinanden igen. Det kunne de selvfølgelig, så vi blev budt på te og chokolade i den meget fine husbåd. Jeg sad og nød min te mens Anna og Jakki snakkede om gamle minder - det var ret sjovt at prøve at være en flue på væggen, næsten.
Pizza, lasagne og pasta i forskellige former
På vej hjem til hotellet mødte vi en rigtig uhyggelig mand, der snakkede hollandsk til os. Og da vi bare gik forbi ham fulgte han efter os, så vi begyndte at løbe, mens han prøvede at følge med og råbte og skreg et eller andet uforståeligt! Heldigvis løb vi ind i en sød dame med en hund, der sagde at det bare var en skør mand.
Man kan sige mange ting om vores hotel i Amsterdam - men
det bør man nok helst lade være med:
Dag 19: Amsterdam - Samsø (1025 km.)
Kære Dagbog
Jeg vågnede ved et chock da Mia, som lå oven over mig, med en svingende arm og sit strittende morgenhår hængende ud over sengekanten, sagde godmorgen. Vi var enormt morgenfriske for i dag var dagen vi skulle hjem. Vi besluttede at gå op og vække Jacques og Peter på samme trælse måde, som de havde brugt de sidste 17 dage - hi, hi!
For tidligt op, samt for megen sidevind i for mange dage kan
godt skabe lidt asymetri i et ellers smukt ansigt..
Klokken 10.00 var vi klar til at cykle til lufthavnen. Peter havde sagt vi skulle cykle 5 km. men vi kendte efterhånden Peters km. så vi sagde 10-15 km. Havde dog ikke regnet med 20 km. i modvind. Men hvad fanden: 20 km. - piece of cake!
Det var et værre helvede at få pakket cyklerne sammen, pedalerne skulle skrues af, styret drejes, kasserne samles...
Endelig sad vi i flyveren - skønt! Det var en kort flyvetur på 50 minutter.
Pludselig er skyerne under - og ikke over os, og en sær
fantasiverden toner frem
Nede på jorden igen venter vi på at bagagen også skal lande
Peter havde bestilt en bus fra Billund til Hou.
Enkelte opfattede fejlagtigt denne siddestillng som et udtryk for
træthed og udmattelse oven på 18 krævende dage. I virkeligheden forsøgte Jacques blot - lidt diskret - at tjekke om hans ny
deodorant var begyndt at virke. ( Det var den ikke )
Da vi kom op på færgen sad Anna og Karoline med cider og kransekage samt danske flag. Nej, hvor var det sødt at dem, men ikke nok med: Da kaptajnen havde sagt dét han skulle sige, sagde Magnus ( som jeg heller ikke vidste var på færgen ): "En ekstra velkommen til cykelholdet, der har cyklet fra Samsø til Amsterdam - det er sarterme flot". Brilliant. Og så spillede de Team Easy On sagen "De skal ha' baghjul".
Anna sidder klar på færgen med cider og kransekage til de
udmattede rejsende. Hvor skønt!
- Det var ikke kun mig der var rørt til tårer! Det viste sig
at Liv og Ann-Cecilie også var med. Tænk engang: de havde taget færgen frem
og tilbage, købt cider og bagt kransekage bare for vores skyld - det er da
rørende!
Imens på kajen i Sælvig... Nervøs venten...
Flagene varmes op...
Og SÅ er de her!!!
Da vi gik ud af færgen stod "Blomsterdamen" fra Pillemark med roser til os alle. TAK!
Nej, hvor er det altså dejligt at komme hjem til sin familie igen. UDE GODT, MEN HJEMME BEDST!
Torben ( skolens leder ) stod også parat til at modtage
eleverne
Natashe forsøger - uden held - at skjule sin begejstring over at være hjemme
igen
Rose med rose
Eva genser familie og venner - efter 2000 km rejse
Marlene med de øreringe, som hun fik af klassen på sin
fødselsdag den 17. august i Emmen ( Holland )
Som noget af det første forsøger Sofies mor og far at
klemme luften ud af deres hjemvendte barn
Ja, jeg véd godt jeg ser sur ud - nærmest vred. Det skyldtes en pludselig opblussen af vablerne bagi... Men i virkeligheden
var jeg meget, meget glad og stolt på klassens vegne. Faktisk var jeg også
ganske rørt over de mange knus, samt venlige tilkendegivelser. Tak til alle! Og
tak til Jacques, som forlod os i Hou, men ellers var særdeles nærværende på
hele turen!
Også en stor tak til:
- I var alle med til at motivere eleverne og gøre turen lidt
sjovere!
