- Samsø Friskole holder informationsmøde for forældre til kommende
børnehaveklasseelever tirsdag den 24. januar 2012 kl. 17.00 – 18.30.
Der vil være mulighed for at se vores dejlige skole og få hilst på vores
gode indskolingslærere.
- Til mødet vil sundhedsplejerske Bente
Juel og talepædagog Stine Vang også være tilstede for at fortælle om deres
tilknytning til skolen.
Orienteringsmødet er for de voksne, men du er velkommen til at tage børnene
med. Der vil være børnepasning imens.
Samsø Friskole har plads til cirka 80 elever fra børnehaveklasse til og med
9.klasse. Der er blevet holdt skole i vores bygninger i snart 100 år og
friskole i 25 år, så vores skolekultur og vores bygninger er formede af ånd
og skoleliv. Der er noget at komme efter på Samsø Friskole
Vi lægger i vores skoleliv stor vægt på høj faglighed, kreativitet,
fællesskab og nærvær og er hele tiden opmærksomme på at finde balancen
mellem de fire dele så børnene dannes og udvikler sig optimalt.
Tryghed og tillid hos børnene hænger for os tæt sammen med børnenes lyst og
glæde ved at lære nyt. Gennem varm og nærværende kontakt med engagerede
lærere opstår denne tillid og tryghed. Vi har et åbent og konstruktivt
samarbejde med alle skolens forældre så vi sammen kan skabe den bedste skole
for vores børn.
Ingen når længere i livet end de har drømt som børn.
Vi gør alt hvad vi kan for at holde den bedste skole for børnene - både
fagligt og menneskeligt - så alle døre står åbne for børnene når de
afslutter deres skolegang hos os efter 9.klasse.
Har du spørgsmål til os inden den 24.januar, er du meget velkommen til at
kontakte os eller komme
forbi til en kop kaffe (ring gerne og lav aftale først)
